Marcus Thrane

Bonde for præst og surt øl for viin

(til å overveies af exegeterne)


Arbeider-Foreningernes Blad 4. mai 1850. Etter Einhart Lorenz: Arbeidere, forén dere!, Oslo 1969, s. 66-67. For denne artikkelen ble Thrane dømt for gudsbespottelse til seks måneders tukthus, men ble senere frikjent av Høyesterett.


Det traf sig, at en bonde havde et lægdslem, en gammel mand, der under sin sygdom lage i fjøset. Den gamle mand følte, at døden nærmede sig, og ønskede derfor en præst til å meddele sig sakramentet. Huusbonden syntes det var naaget leit å lade præsten see, at den syge laa i et fjøs, og den syge var for svag til å flyttes fra fjøset, og hvad var saa å gjøre? Mangt et stort geni vilde ikke kunnet klare sig af denne knibe, men for vor bonde var det en bagatel. Han klædte sig selv ud som præst og udførte den høitidelige forretning med anstand og værdighed, og den gamle døde roligt. Nu vide vi ikke enten bonden var en meget uærlig mand eller ikke, og heller ikke vide vi, om den præst, som var i bygden, var en meget uærlig mand eller ikke; vi vide kun, at bondens bedrageri blev opdaget, at der blev "rørt" deri, men at sagen blev "neddysset" fordi bonden havde penge!

Lader os nu antage, at bonden og præsten vare akkurat lige i ærlighed eller uærlighed, saa spørges der: a) Hvorvidt kan det antages, at meddelelse af en bonde kan have samme virkning som meddelelse af en præst? og b) hvad virkning kan det antages å have paa den afdødes sjel, at han blev meddeelt af en bonde istedetfor af en præst?

Disse to "theses" ere af altfor stor vigtighed til at man, ved det forestaaende præstemøde, kan undlade å behandle dem. Endnu et par spørgsmaal i samme anledning og af større vigtighed. Det traf sig nemlig, at bemeldte bonde ikke havde viin i huset; men, da han, som ovenfor paavist, ikke var raadløs, klarede han sig ogsaa ud af denne knibe: Han brugte surt øll istedetfor viin. Nu spørges der altsaa: a) Efterdi der "staar", at viin er Kristi blod, kan det saa antages, at angjeldende blev deelagtig i Kristi blod, siden han ikke fik viin, men surt øll? b) Hvis første spørgsmaal besvares benegtende, i hvilken stilling kan da den dødes sjel antages å være, siden han ikke før sin død blev deelagtig i Kristi blod? - Endelig bør man vel ogsaa opkaste sig følgende spørgsmaal: Hvilke foranstaltninger bør hensigtsmæssigst træffes for å forebygge saadanne ulykkelige hendelser som meddelelse af bonde for præst og surt øll for viin?


Sist oppdatert 24. august 2007
[email protected]