Marxists Internet Archive  >  Norsk  > Referanse-arkiv  > Rudolf Nilsen  > Øvrige dikt (1920-1929)

Vort tog

La solen gjerne være gjemt bak sky,
vi kommer likefuldt i tætte rækker.
Vi toger frem ifra den mørke by,
men ikke klædt i aske og i sækker!
Nei, vi vil hilse med den ung og hedensk sang,
de folk som staar langs gartene og glaner,
og vi vil hæve vore røde faner,
saa folk kan vite hvem vi er engang!

Og om du møtes av et haanlig smil
fra en av dem som staar langs fortaugranden,
saa svar ham bare i den samme stil
at hvad han mangler, det har du - bak panden!
Og hvis han ikke skjønner dette skumle sprog
- for mandens horisont er kanske snæver -
saa vis ham muntert dine haarde næver,
som gav dig retten til at gaa i dette tog!

Og om de sier det er vold vi gjør,
naar vi vil ta den ret, det ikke gir os -
saa svar dem ikke. Det er kjendt fra før
at ingen anden end vi selv befrir os.
Saa la det være vold. Vi kjenner altfor godt
de mange store, skjønne talemaater.
Nei la os ikke tale mer i gaater,
for den er dyrekjøpt den lærdom vi har faat.

Ja, gi de borgermænd det glatte lag
og si dem at vi haaner deres lykke.
vi kjender ingen anden større dag
end den, da verden løftes frem et stykke.
Og si dem at vi ikke trænger nogen fred og ro
og noen himmel over vore faner!
For hvad vi trænger, det er jordens kraft og tro,
ja mere end den gode borger aner.

12 / 23 / 2007
[email protected]