Det norske arbeiderpartis kriseprogram, 1922


Social-Demokraten 25. februar 1922.


Arbeidernes krav idag.

1. Arbeide eller underhold for enhver arbeider, ethvert nyttig medlem av samfundet.. De saakaldte "nødsarbeidere" lønnes med ordinær løn. Arbeidsledighetsbidrag bør erstatte tapet i arbeidsfortjeneste.

Arbeidskjøperne maa enten holde produktionen igang eller overlate forvaltningen av bedrifterne til organer for staten, kommunerne og det arbeidende folk.

2. Store offentlige anlægsarbeider - som veier, kraftanlæg, jernbaner, maa straks sættes i verk, og den samfundsmæssige boligbygning fremmes.

3. En omfattende nydyrkning av jord iverksættes til opprettelse av arbeidebondebruk. Smaabruk utvides. Staten bevilger mindst 100 millioner til dette formaal. Dyrkningsbidrag maa bare ydes arbeiderbønder som trænger støtte.

4. Effektiv statsstøtte til dem som arbeider i fiskeribedriften.

5. Utsættelse med betalingen av avdrag og renter av gjæld (moratorium) for smaabønder, arbeiderbruks- og egenhjemseiere og fiskere, som rammes av krisen.

6. De nødvendige midler skaffes tilveie, ikke bare ved nye laan, men ved en ekstraordinær, konfiskatorisk skat paa de store formuer og en sterk progressiv beskatning av de store indtægter.

Skattelettelser for ubemidlede og folk med smaa indtægter. Eftergivelse av skat for arbeidsløse.

7. Produktionsomkostningerne bringes ned ved begrænsning av den kapitalistiske profit i enhver form.

8. Der indføres den skarpeste samfundsmæssige kontrol med driftsstans og driftsindskrænkninger.

Norsk kapital som er eksportert, trækkes ind til landet, og fremtidig kapitalflugt forhindres.
Produktionen fremmes ved eksportkredit.
Strengere proskontrol gjennomføres.
Det indføres en skarp samfundskontrol med bankvæsenet og det hele næringsliv.


Sist oppdatert 4. august 2007
[email protected]