Det norske arbeiderpartis valgprogram, 1903


Valgprogram


Det norske Arbeiderparti, der har sat sig som Maal: Arbeiderklassens Frigjørelse og Reisning, kan kun gaa til Valg paa sit eget Partiprogram og kan i taktisk henseende intet foretage, som kan være skikket til at forkludre Arbeidernes Sammenslutning og Solidaritet. Skjønt Venstre som Parti i den seneste Tid mere end nogensinde har dokumenteret sin reaktionære Karakter, vil Landsmødet desuagtet - i Henhold til Partiets hidtidige Taktik - ikke modsætte sig Valgsamarbeide med Venstre, naar dette tilbydes ; dette dog kun paa Betingelse, at derved nogen for Arbeiderklassen sandsynlig politisk eller socialøkonomisk Fordel kan paavises, at vore Partiafdelinger paa vedkommende Steder betinges fuld Raadighed over sit eget Valgprogram og faar Repræsentation i Forhold til sit Stemmetal, hvorfor Partistyret paa Forhaand maa sanktionere enhver Aftale om mulig Valgsamarbeide.

Som nærmest liggende Opgaver for Lovgivningsmagten vil Landsmødet pege paa:

1. Foreningsretten beskyttet ved Lov.
2. Almindelig Stemmeret i Stat og Kommune saavel for Kvinder som Mænd over 21 aar.
3. En Valgordning med saavidt muligt lige store Enmandkredse, direkte Valg og Omvalg. Bostedsbaandet ophæves, og Folkeafstemning i vigtigere Lovsager indføres.
4. Begrænset Arbeidstid gjennemført ved Lov.
5. En almindelig Folkepension i Forbindelse med Sygepleien ført over i Beskatningen.
6. Omlægning af Toldskatterne til Indtægts-, Formues-, og Arveskat og disse gjort gradvis stigende. Selvangivelse indføres. Staten overtager lønnede produktive Virksomheder.
7. Reform i Landboforholdene i Henhold til Partiprogrammet. Alle offentlige Arbeiders Udførelse i Landet.
8. Oprettelse af internationale Voldgiftsdomstole. Militarismens Afskaffelse og Indførelse af almindelig Folkevæbning.
9. Folkeskolen udviklet til en fælles Skole for alle Samfundets Barn. Saavel Minimums- som Maximumslæsetiden forhøies, og Landsskolens bragt i høide med Byskolens.
10. Jagtlovens Ophævelse.

Unionsagen

Da det norske Venstre - foranlediget ved svenskernes modstand mod konsulatsagen og ved de storsvenske krigstrusler - gik med paa at gjøre unionsagens løsning til et magtspørsmaal, reiste Det norske arbeiderparti protest herimod. Den rustningspolitik, der blev følgen af venstres taktik, vakte fra første stund socialdemokratiets høieste misbilligelse; vi anbefalede som modsætning en politik, der tog sigte paa at tilveiebringe grundlag for en fredelig og for Norge tilfredsstillende løsning. Naar nu et saadant grundlag synes at være skabt, hilser vi det derfor med tilfredshed, og erklærer at ville støtte en fortsat værdig og venskabelig forhandlingspolitik.


Sist oppdatert 21. august 2007
[email protected]