Kritik af Gotha-programmet
Karl Marx og Friedrich Engels (1875/91)

Program for Tysklands socialistiske arbejderparti

(Vedtaget i Gotha 1875)


Bilag til pjecen Kritik af Gotha-programmet, Forlaget Tiden 1977.


 

I. Arbejdet er kilden til al rigdom og al kultur, og da almennyttigt arbejde kun er muligt gennem samfundet, så tilhører det totale arbejdsprodukt samfundet, dvs. alle dets medlemmer, ved almen arbejdspligt, efter lige ret, til enhver efter hans fornuftige behov.

I det nuværende samfund er arbejdsmidlerne kapitalistklassens monopol, arbejderklassens deraf betingede afhængighed er årsag til elendighed og trældom i alle former.

Arbejdets befrielse kræver forvandling af arbejdsmidlerne til samfundets fælleseje og kollektiv regulering af det totale arbejde med retfærdig fordeling og anvendelse af arbejdsresultater til fælles bedste.

Arbejdets befrielse må være arbejderklassens værk, over for den er alle øvrige klasser kun én reaktionær masse.

 

II. Udgående fra disse grundsætninger, tilstræber Tysklands socialistiske arbejderparti med alle lovlige midler den frie folkestat og det socialistiske samfund, brud med den jernhårde lønningslov gennem afskaffelse af lønarbejdssystemet, ophævelse af udbytningen i enhver skikkelse, fjernelse af al social og politisk ulighed.

Skønt det foreløbigt virker i national ramrne, er Tysklands socialistiske arbejderparti sig arbejderklassens internationale karakter bevidst og er besluttet på at opfylde alle pligter, som dette pålægger arbejderne for at gøre alle menneskers forbrødring til sandhed.

For at bane vej for løsningen af det sociale spørgsmål, kræver Tysklands socialistiske arbejderparti, at der oprettes socialistiske produktionskooperativer med statsstøtte under det arbejdende folks demokratiske kontrol. Produktionskooperativer for industri og landbrug må skabes i et sådant omfang, at der ud fra dem opstår det totale arbejdes socialistiske organisation.

 

Tysklands socialistiske arbejderparti kræver som grundlag for staten:

  1. Almen, lige, direkte valg- og stemmeret med hemmelig og obligatorisk stemmeafgivning for alle statsborgere over 20 år til alle valg og afstemninger i stat og kommune. Valg- eller afstemningsdagen skal være en søndag eller helligdag.
  2. Direkte lovgivning ved folket. Afgørelse om krig og fred ved folket.
  3. Almen værnepligt. Folkeværn i stedet for stående hære.
  4. Afskaffelse af alle undtagelseslove, navnlig presse-, forenings- og mødelovgivningen, overhovedet alle love, der begrænser den frie meningsytring, den frie forskning og tænkning.
  5. Retsudøvelse ved folket. Vederlagsfri retspleje.
  6. Almen og lige folkeopdragelse gennem staten. Almen skolepligt. Vederlagsfri undervisning i alle uddannelsesinstitutioner. Religionen erklæres for privatsag.

 

Tysklands socialistiske arbejderparti kræver inden for det nuværende samfund:

  1. Den størst mulige udvidelse af de politiske rettigheder og friheder som ovenfor nævnt.
  2. En eneste progressiv indkomstskat til stat og kommune l stedet for alle nu eksisterende, især de indirekte skatter, der hviler tungt på folket.
  3. Uindskrænket koalitionsret.
  4. En normalarbejdsdag, der svarer til samfundets behov. Forbud mod søndagsarbejde.
  5. Forbud mod børnearbejde og mod alt kvindearbejde, der er til skade for sundhed og moral.
  6. En lovgivning, der beskytter arbejdernes liv og sundhed. Sanitær kontrol med arbejdernes boliger. Overvågning af bjergværker, af fabriks-, værksteds- og hjemmeindustri gennem embedsmænd, der vælges af arbejderne. En effektiv ansvarlighedslovgivning.
  7. Regulering af fængselsarbejdet.
  8. Fuld selvforvaltning af alle arbejderhjælpe- og understøttelseskasser.